tirsdag den 4. februar 2014

Kollaps, nedsmeltning....

Så skete der så helst ikke skal ske. Jeg havde frygtet det var sket for lang tid siden, men jeg var åbenbart startet bedre end forventet.

Jeg tænker ikke på løb her. Jeg tænker på opdatering af denne blog.

Når man nu skriver en blog (selvom det egentlig kun er for sig egen skyld) gælder det om at holde den nogenlunde opdateret. Specielt når jeg nu har bebudet at jeg vil bruge den som træningskalender må det siges at være af en vis vigtighed, at den er opdateret.

Nu er skaden sket - skide være med det.

Vi er gået ind i et nyt år, så vi starter på en, næsten, frisk.

Året startede som sådan fint. Jeg var SÅ klar til Thy Trail Marathon træning.
Lagde ud med 12,5 km. nytårsaftensdag. En frisk 10,4 km. tur d. 2/1 - og BUM - halsbetændelse.

Jeg lå en hel uge....ØV.

Første tur efter overstået sygdom skulle være en "ordentlig" tur, så jeg smuttede en tur til Frederikshåb plantage. Lidt smadret efter at have ligget en uge. Jeg fik dog logget en lille 15 km's tur ind på kontoen. Hvad der var knap så godt var en begyndende (eller lidt mere end det) smerte på ydersiden af venstre knæ...ØV (igen). Holdt et par dages pause og var først ude 3 dage senere. AV...smerte i knæet efter ca. 7 km - der var dog endnu 3 km. hjem og de blev selvfølgelig løbet?!?

Næste tur skulle være en prøvetur for at se hvornår smerten satte ind (hvis den da kom igen). Det gjorde den desværre efter ca. 7 km. Jeg havde været lidt mere fornuftig denne gang, så jeg havde løbet i cirkler og var tæt på hjem.

4 dages pause og jeg var sikker på at jeg "helbredt". Turen gik til Tågelunden. Jeg havde været her på en enkelt tur tidligere, så jeg vidste at, en runde på den gule + blå var ca. 8 km, så hvis smerten kom igen kunne jeg stoppe her - alternativt kunne jeg tage endnu en runde på gul og komme på 13 km.
Det gik udmærket til at starte med - lidt smerte efter ca. 7-8 km, men strak lidt ud og besluttede mig for at fortsætte. Jeg løb modsat retning af hvad jeg havde gjort sidst (dårlig beslutning) så da jeg så et skilt med en gul pil, var det jo bare at følge den (hvem kunne også vide at der var 3 forskellige gule ruter?!?). Jeg var helt på afveje. Gennem mose og ko-spor i vand til anklerne - verdammt!!
Da jeg endelig fandt en oversigtskort var jeg kommet et par kilometer den forkerte vej.

Turen som MAX skulle vare været 13 km endte op 17,60 km inden jeg stod ved bilen igen. Det var ikke noget knæet var glad for, og blev da belønnet med en uges pause.

Ovenpå en uges sygdom og lidt skidt knæ, måtte jeg indse at min marathon debut IKKE kom til at ske i Thy. Det er dog muligt at ændre distance på dagen, så en ½ marathon kan man vel altid løbe :-)

Efterfølgende at det kun blevet til lidt småture 4, 5 og 7 km for at undgå knærsmerter.

Status pt. er: Thy Trail marathon er degraderet til Thy Trail ½marathon.
Det gør nu ikke så meget. Det bliver en kæmpeoplevelse alligevel.

Jeg giver maffetone et skud til. Startede så småt på turen i søndags og vil træne maffetone frem mod Hamburg marathon 4/5. Ind i mellem kommer Berlin ½ marathon d. 31/3, så det bliver en god indikation på om jeg kan rykke mig lidt på 2 måneder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar